Et giftigt hensyn 2:3

Fiskeren Rav-Aage bliver kaldt Danmarks første miljøaktivist og i årevis forsøgte han at advare mod Cheminovas forurening. Ingen lyttede før mange år senere, selvom fiskeren fremviste døde fisk og kom på besøg hos kemifabrikkens direktør. I dag har Rav-Aages søn, Bjarne Hansen, overtaget kampen mod fortidens gifte begravet under sandet på Harboøre Tange. I anden episode besøger vi ham og deler afsløringen om Miljøministeriet hensyn til den gamle kemifabrik med ham. Og så forklarer journalist Jesper Tynell, hvordan Miljøministeriet kom frem til den løsning, som eksperter kalder for ulovlig.

Om Podcasten

Som noget helt nyt folder Genstart nu de allerstørste nyhedshistorier ud i den nye dokumentarserie Genstart Dox. Over flere afsnit bringer serien afsløringer, kommer helt ind i kernen på ellers lukkede miljøer og tæt på de mennesker, det hele handler om.