Anmeldelse - System Shock

Holder remaket af en 30 år gammel klassiker? “System Shock” er et action-adventure immersive sim med horror-elementer, udviklet af Nightdive Studios og udgivet af Prime Matter. Men måske vigtigst af alt er det et remake af “System Shock” fra 1994 – et af de vigtigste og mest betydningsfulde spil inden for Immersive Sim-genren af computerspil. Hvorfor spørger du måske? Jo, fordi “System Shock” skabte selve genren Immersive Sim. Så hvis “System Shock” ikke var blevet lavet, havde vi nok aldrig fået ikoniske spil som “Dishonored”, “Bioshock” og “Dead Space”. Remaket af “System Shock” startede faktisk som en Kickstarter-kampagne tilbage i 2015, som hurtigt fik vind i sejlene. I maskinrummet var der dog større problemer. Det skulle oprindeligt være udkommet tilbage i 2017, men det endte med at blive udskudt hele 6 gange – blandt andet fordi man skiftede til Unreals grafikmotor midt i processen. Sidste år, i 2023, udkom spillet endelig til PC og fik store roser verden over. Nu, et år efter, er spillet også udgivet til konsol, og det har givet anledning til at se, om “System Shock” er et værdigt remake af et så ikonisk og betydningsfuldt spil – eller om anmeldere verden over har spillet søm. Nu skal vi nemlig anmelde remaket af “System Shock”. Med i denne episode er Lau Mellemgaard Eskildsen, David Darville og Morten Urup.

Om Podcasten

Arkaden er en spændende podcast, der dykker ned i gaming og spilnyheder. Værterne, Morten Urup og Nicolaj Jyde, tager lytterne med på en underholdende rejse gennem spilverdenen. De anmelder spil, deler personlige anekdoter og diskuterer de seneste nyheder inden for gaming og spilindustrien. Morten og Nicolaj inviterer ofte nøglepersoner fra det danske gaming-miljø, som deler deres egne historier og meninger.