Den om (selv)promovering

Så er vi her igen med en dugfrisk episode om markedsføring. For når man har skrevet en bog, og man gerne vil have den ud til nogle læsere, er man nødt til at kæmpe lidt for det. Særligt i starten, når kun ens familie og et par venner aner, hvem man er. Så vi taler om vores yndlingsplatform - ja ja, I ved det - om promoveringsbummerter og drømmen om en fed plakat midt på 5C. Som altid - vi er ikke eksperter, vi er bare tossede med bøger! Rigtig god fornøjelse! Kh. Lise og Anne Cathrine

Om Podcasten

Elsker du bøger, og drømmer du om selv at blive udgivet en dag? Så er det her en podcast for dig. De to forfattere Anne Cathrine Bomann og Lise Villadsen inviterer dig med ind i maskinrummet – der, hvor bøger bliver til! Vi kommer omkring alt fra plot og ideer til budgetter og redaktørsamarbejde, og hver episode er spækket med inspiration til et skrivende liv. Plot, parat, start!