Spørg redaktøren

I denne her lidt særlige episode er vi rykket med ind på redaktørkontoret hos et af Danmarks største forlag for at tale med Iben Konradi Brodersen om gode råd til kommende forfattere, hvordan man kan gå til redigeringen af et manuskript, hvad livet som redaktør egentlig går ud på og meget, meget mere. Det er Bogskaberiets første gæsteepisode, og vi synes selv, det er blevet til en virkelig spændende snak, hvor vi også får svar på mange af de gode spørgsmål, I søde lyttere har stillet på vores Instagram-profil. Så tak for det og rigtig god fornøjelse!

Om Podcasten

Elsker du bøger, og drømmer du om selv at blive udgivet en dag? Så er det her en podcast for dig. De to forfattere Anne Cathrine Bomann og Lise Villadsen inviterer dig med ind i maskinrummet – der, hvor bøger bliver til! Vi kommer omkring alt fra plot og ideer til budgetter og redaktørsamarbejde, og hver episode er spækket med inspiration til et skrivende liv. Plot, parat, start!