Borgen Late Night: Hvem ender med aben i minksagen?

S-regeringen står i sin hidtil største krise. Et folketingsflertal skal i de kommende dage forsøge at placere et ansvar for mink-skandalen, hvor regeringen beordrede avlere til at aflive deres pelsdyr – uden lovgrundlag. Centralt står fødevareminister Mogens Jensen, men der er flere andre, som kan holdes ansvarlige, ikke mindst statsminister Mette Frederiksen. Regeringen kan forsøge at tørre skandalen af på centrale embedsmænd. Men hvem ender med ansvaret til sidst? Det ser vi på i denne udgave af BORGEN LATE NIGHT, hvor vi også skal se på den offensiv, som Jakob Ellemann-Jensen har lanceret mod regeringen på ryggen af minkskandalen: ”Der er forskel på at styre et land og et lede et land”, lyder Venstres nye slogan. Se ugens udgave af Borgen Late Night med de to politiske kommentatorer Lars Trier Mogensen og Jarl Cordua.

Om Podcasten

Politisk magasin med to af landets absolut skarpeste politiske kommentatorer, nemlig Lars Trier Mogensen og Jarl Cordua. De går i dybden med dansk politik - underholdende, knivskarpt og uden omsvøb. Borgen Late Night sendes hver 14. dag.