Borgen Late Night: Venstre i frit fald

Christiansborg fortsætter her i 2021: Venstre står i de kommende døgn over for en skæbnesvanger beslutning om en sandsynlig rigsretssag mod tidligere næstformand Inger Støjberg. Skal partformand Jakob Ellemann-Jensen fører magtopgøret helt igennem – og støtte den kun anden rigsretssag i over100 år, mod sit eget partimedlem? Og hvorfor lurepasser Socialdemokratiet? Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen har også skabt ravage fra sidelinjen: Med sit nye netværk, der skal bane vejen for en egentlig dannelse af et nyt borgerligt midterparti, lægger Lars Løkke et massivt pres på sit gamle parti. Men er der reelt vælgere til udbryder-partiet? Og kan Løkke stadig få en hovedrolle at spille i dansk politik? Statsminister Mette Frederiksen kan på allemåder glæde sig over balladen i den borgerlige blok. Hun harfortsatpolitisk modvind, og nu hvor vaccinerne endelig også er ved at blive rullet ud, står 2021 til at kunne blive endnu et triumftog for S-regeringen. Vil hun ligefrem udnytte sin styrkeposition til at udskrive nyvalg til efteråret?Se BorgenLateNight – med de to politiske kommentatorer Jarl Cordua og Lars Trier Mogensen

Om Podcasten

Politisk magasin med to af landets absolut skarpeste politiske kommentatorer, nemlig Lars Trier Mogensen og Jarl Cordua. De går i dybden med dansk politik - underholdende, knivskarpt og uden omsvøb. Borgen Late Night sendes hver 14. dag.