11: Spørgsmål special: Hvad er forklaringen på deja-vu? Hvorfor er prutter sjove? Og hvordan virker placebo?

Dette er ‘Brainstorm’, Videnskab.dk’s podcast-serie om hjernen - sponsoreret af Lundbeckfonden* Prut. Fire enkelte bogstaver som - når de sættes sammen - får dig til at trække på smilebåndet. Men hvordan kan det egentlig være, at vores hjerne synes, at ordet prut er sjovt? Spørgsmålet dumpede ind i indbakken, da Brainstorm på Facebook efterlyste ‘hjerne-undringer’ til en ‘spørgsmål special’. »Hvad er forklaringen på deja-vu? Hvordan påvirker stress hjernen? Og hvordan bliver hjernen snydt af placebo-medicin?« lød nogle af de andre spørgsmål, vi modtog - allesammen gode spørgsmål, som kræver gode svar, og forskeren, der leverer svarene, er lektor i kognitionspsykologi Signe Allerup Vangkilde, som også forklarer Dunning-Kruger-effekten, og ’myth-buster’ den gamle idé om at vi kun bruger 10 procent af hjernen.  Lyt med, når vi går svar-amok i denne spørgsmål special-udgave af Brainstorm! **Medvirkende:** * Signe Allerup Vangkilde, lektor i kognitionspsykologi ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet **Værter:** * Jais Baggestrøm Koch, podcastredaktør på Videnskab.dk * Asbjørn Mølgaard Sørensen, journalist på Videnskab.dk **Produktion:** Anette Lilleøre og Jais Baggestrøm Koch **Musik:** Jais Baggestrøm Koch **Redaktion:** Anette Lilleøre, Asbjørn Mølgaard Sørensen og Jais Baggestrøm Koch **Kontakt:** jbk@videnskab.dk **Og Brainstorm er på Instagram! [Find profilen her.](https://www.instagram.com/brainstorm.podcast/?hl=da)** *Det er takket være sponsoratet fra Lundbeckfonden, at Videnskab.dk kan lave Brainstorm, og Videnskab.dk bestemmer indholdet og har fuld redaktionel frihed.

Om Podcasten

Brainstorm er Videnskab.dk (https://videnskab.dk) 's podcast om hjerneforskning, der gør dig klogere på din og andres hjerner. Og før du, kære potentielle lytter, får tunge ørelåg og tænker på hvide kitler og kemiske forbindelser, så må vi bare sige, at hjernen er meget mere end det. I Brainstorm undersøger vi den menneskelige bevidsthed, placebo-effekten, drømmesøvn, hjernevask, stress, kærlighed og meget andet. Det hele foregår i studiet hos dine værter, Nana og Anne Sophie, som hver uge går i kødet på den menneskelige hjerne og de fremmeste forskere. Altså, billedligt talt. Vores fornemmeste opgave er at gøre dig klogere, mens du føler dig underholdt og i godt selskab. Har du ris eller ros, så skriv gerne til ast@videnskab.dk Venlig hilsen Nana og Anne Sophie 949394