Vi anbefaler shows med Thomas Hartmann og Thomas Warberg

Torben er stadig på orlov, så i denne uge har Anders inviteret to komiere i studiet, der skal anbefale shows. Vi hører klip om at frygte en morder på bagsædet fra Pete Holmes' show Impregnated With Wonder, som Thomas Warberg anbefaler. Fra samme show hører vi et klip om YouTube-kommentarer, der får Comedy Kontorets anden gæst, Thomas Hartmann, til at droppe en joke han havde forberedt til et aktuelt show. Hartmann anbefaler John Mulaney-showet The Comeback Kid, der blandt andet handler om, hvorfor man køber en ko, når man kan få mælken gratis, og om hans barndom. Til sidst anbefaler Anders Fjelsted Neal Brennan-showet 3 Mics, der er opdelt i one liners, klassisk standup og seriøs standup.

Om Podcasten

Anders Fjelsted og Torben Sangild inviterer med ind i en verden af standup og diskuterer og dissekerer jokes teknisk, historisk og indholdsmæssigt med hjælp fra ugens gæst, der selv er komiker. Standup handler om alt fra flyrejser til døden, fra underliv til filosofi, og det hele bliver endevendt i Comedy-kontoret.