Curlingklubbens Rejsepodcast 5 - Sidste afsnit fra Færøerne!

Sidste afsnit af Curlingklubbens Rejsepodcast... fra Færøerne er klar til dig! Om lidt går turen nemlig tilbage til Danmark, hvor vi skal lave noget andet fjernsyn. Det betyder, at vi skal have samlet op på vores tur til Færøerne og have vendt vigtige ting som vejret og pomfritter. Vi skal åbenbart også tale rigtig meget om arbejdsforhold på sådan en tur, og om den (overraskende) usikre fremtid for denne podcast i maj måned. Det skyldes (formentlig) at vi kort inden optagelsen af denne podcast indtog en søpapegøje, som havde fået stoppet numsen fuld af kage, og Maria derfor har galopperende kvalme, og Christian har rasende meget feber. Det vender vi naturligvis også. Vi håber I vil bære over med os. Curlingklubben på Færøerne kan forhåbentligt ses på DRTV i slutningen af juni - og bare rolig; rejsepodcasten fortsætter! Næste afsnit udkommer d. 10. maj.

Om Podcasten

Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.