Danskerbingo: Et mislykket haj-håndtegn og et dræberegern med stød i

En østjysk kvinde hævede i søndags 36.000 kr., da hun troede bankerne ville lukke på grund af coronasituationen. Hvor, hun havde fået den ide eller nyhed fra, er ukendt, men leder os på sporet af andre, der har taget en drastisk beslutning efter at have hørt en nyhed. Line kom til at tale med en 'næsten' læge på sit kollegie og røg 'næsten' direkte på operationsbordet. Vi går på jagt efter nogle, der har misforstået et håndtegn i vores anekdotiske "Sjovt Du Sir' Det"-kæde. Julie havde alvorlige problemer med håndtegnene på en dykkerferie, og Camillas kusine brugte Satans Horn det lidt forkerte sted. Jacob løber med sejren i dagens Nyhedsbingo, og vi leder efter nogle, der er gået længder for noget, hvor det ikke rigtig har gjort en forskel. Sedlen er inspireret af nyheden om reduceringen af vold på grund af coronanedlukningen. Niels har spillet fodbold hele livet, men det er ikke meget, det er blevet til, hvilket der er nogle forskellige forklaringer på. I "Det Værste Jeg Kan Forestille Mig" undersøger vi nogle af lytternes værste frygt og leder efter nogle, der netop har oplevet det. Henriks kammerat sad fast i en myretue, i hvert fald i tre sekunder. Værter: Andreas Kousholt og Jacob Weil.

Om Podcasten

Alle danskere har mindst én god historie, og i Danskerbingo vil vi høre dem alle sammen. Andreas og Jacob leder efter P3-lytternes bedste historier. Enten med udgangspunkt i dagens nyheder, eller ved at trække lytternes idéer ud af 'Bjørne Corydon', den 3D-printede bjørn og tilfældighedsmaskine med indbygget blæsekammer, sættes jagten på historierne i gang. Hverken Andreas, Jacob eller lytterne ved, hvad der skal ske, når programmet starter, men der er garanti for gode historier fra Danmarks bedste lyttere. Værter: Andreas Kousholt og Jacob Weil.