Hold kæft og rejs……interview med Thomas Veber episode 040

Hold kæft og rejs
Er titlen på Thomas Vebers bog, som han har skrevet fordi, han synes folk jamre for meget om det der ikke er muligt,  i stedet for at gøre det, de brænder for.

Thomas Veber kontaktede mig, fordi jeg på et tidspunkt havde nævnt, at det var dyrt at rejse, eller nærmere at verden var blevet dyrere at rejse i. Det er Thomas lodret uenig med mig i, og derfor skrev han til mig.

Jeg synes, det er super spændende med andres holdinger end min egen, og vil gerne dele hans entusiasme og måde at rejse på med dig. Thomas mener godt man kan rejse billigt, og det fortæller han bl. a om i podcasten. Thomas har rejst meget med sin familie, som består af to halv store børn, som de har taget ud af skolen hver gang. De har primært sejlet, når turen skulle være lang.
Hold kæft og rejs - er også en dejlig provokerende artikel, der pirrede min nysgerrighed på hvad, det egentlig er Thomas Veber mener.
Thomas har nogle fine bud på, hvordan man kan rejse billigere, og hvorfor han ikke mener, at børn skal bestemme om hvorvidt en familie skal drage på eventyr eller ej! Så lyt med, hvis du vil høre hvordan det kan gøres, hvor han har rejst, og hvorfor han mener, at alle kan gøre det.

Du kan købe bogen lige her, hvis du synes, det lyder interessant. Der er masser af interviews i den med andre langtidsrejsende

https://bit.ly/2Ldzva4

Her kan du læse mere om Thomas spændende rejser.

http://www.thomasveber.dk/

Tak fordi du er her, tak fordi du lytter.

Du kan støtte podcasten lige her, og det vil jeg sætte stor pris på.





Du er altid velkommen til at dele den på de sociale medier.

Ha en skøn sommer.

KH Mille

Om Podcasten

Det her er en podcast om at være digital nomade. Den handler om at være freelancer, og kunne tage sit arbejde med rundt i verden og få ideer til hvordan du skaber dit eget job. Der vil også være filosofiske betragtninger om, hvordan vi lever vores liv. Hvordan får man modet til at kaste sig ud i noget nyt. Der vil også være interviews med andre digitale nomader. Det her er en podcast, der skal rykke dig videre i dit liv og inspirerer dig til at gøre noget nyt.