Sofia Manning bor både i Spanien og Danmark episode 009 – Den digitale nomade

Kender du det, at det kan føles umuligt at flytte til udlandet. At hive hele dit liv op, og smutte ud i det blå for at finde et nyt sted at bo?  Du er måske skilt, har et fast arbejde og det ligger ikke lige til højrebenet, at opfylde den drøm? Lyt til denne her podcast og bliv inspireret af Sofia Manning, coach, forfatter og indehaver af Manning Inspire og Sofias hus, om hvordan hun og hendes familie lever langt ude i de Andalusiske bjerge, men hvor Sofia Manning også bor og arbejder fra København.



Jeg var nysgerrig på, hvordan Sofia Manning navigerer rundt i det at have virksomhed, mand, børn, eksmand, fællesbørn og delebarn og stadig lever sin drøm ud. Hvordan gør hun rent praktisk, og hvad kan du gøre for at få et liv, hvor du bor i to lande? Alt det og meget andet får du svar på i denne her podcast.



Sofia Manning er et super inspirerende menneske, som jeg helt sikkert selv har lært noget af, bare ved at læse hendes bøger. Hør hvordan hun jonglerer rundt mellem det Københavnske urbane liv og hvordan hun finder roen, bliver inspireret på ny og skriver i de andalusiske bjerge.



'Du kan jo aldrig forestille dig hvordan tingene bliver, lige meget hvor meget du prøver, og det er godt, for ellers var der nok ikke så meget, der var blevet til noget', Sofia Manning 



 



God lytning. Du er velkommen til at dele podcasten i dit netværk, hvis du tænker andre kunne få glæde af den eller anmelde den i Itunes.



Sharing is caring.



 



Kærligst Mille



 



Podcasten er gratis, men det kræver selvfølgelig tid, at lave dem. Hvis du har lyst til at støtte podcasten med en 10 krone seddel så klik på linket nedenunder. Tak for de.



 

Om Podcasten

Det her er en podcast om at være digital nomade. Den handler om at være freelancer, og kunne tage sit arbejde med rundt i verden og få ideer til hvordan du skaber dit eget job. Der vil også være filosofiske betragtninger om, hvordan vi lever vores liv. Hvordan får man modet til at kaste sig ud i noget nyt. Der vil også være interviews med andre digitale nomader. Det her er en podcast, der skal rykke dig videre i dit liv og inspirerer dig til at gøre noget nyt.