#40 - Samtale med Naveed Baig om det fælles menneskelige og religion

I dette afsnit af Den Forbudte Skole taler jeg med Naveed Baig. Naveed er tidligere imam på Herlev hospital og Rigshospitalet (pt. på orlov), og er flittig i det interreligiøse arbejde og dialog, lige nu er han Phd studerende ved Oslo Universitet. Naveed og jeg havde en skøn gåtur i Hareskoven, hvor vi talte om kærlighed, gud, frygt, had, social spiritualitet og meget andet. Vi kunne godt sige at vi er sekulariserede, at vi ikke længere har brug for religioner, men jeg tror virkelig vi skal passe på at vi ikke glemmer visdommen som verdenens religioner indeholder. Ja, der sker og er sket barbariske ting som følge af religiøs dogmatisme, men det er ikke den slags religion vi taler om i dette afsnit. Så jeg vil gerne starte et sted fra hvor vi anderkender, at mennesker gør grufulde ting ved hinanden, og at religioner også har været en del af dette. Når det så er sagt kan vi måske vende tilbage til det vigtige, det fælles menneskelige, de spørgsmål som religionerne nok oprindeligt ønskede at beskæftige sig med, og besvare. Står vi bare og peger fingre af religiøse ekstremer, så ødelægger vi muligheden for dialog og for at finde et fælles ståsted. I min optik er der dyb visdom i religionerne om i kristendommen, islam, jødedommen, hinduismen, diverse naturreligioner mv., i dialogen mellem to mennesker med forskellige liv og overbevisninger, er der en reel mulighed for at finde frem til noget fælles menneskeligt. Spørgsmål af eksistentiel og åndelig karakter, om livets mening, kærlighed, frygt, døden, vores væsen mv., er spørgsmål som vi, igennem dialogen, kan gå mod et fælles menneskeligt ståsted. Følg Naveed på bl.a. facebook, hvor jeg har haft stor glæde af at følge med i hans virke. Du kan finde ham under "Naveed Baig" Har du lyst til at støtte Den Forbudte Skole, så hop ind på: https://www.patreon.com/Denforbudteskole , og smid et månedligt beløb som du kan undvære, så kvitterer jeg med lidt eksklusiv content. Kan du lide det du hører på Den forbudte skole, så del endelig med dine venner, like vores instagram og smid en 5-stjerne rating på iTunes, tak! Instagram : https://www.instagram.com/denforbudteskole/ Facebook : https://www.facebook.com/pages/category/Podcast/Den-forbudte-skole-105915281248664/    DISCLAIMER - VI ANBEFALER IKKE AT TAGE PSYKEDELISKE STOFFER. VI ØNSER AT DELE VIDEN og ERFARINGER MED HENBLIK PÅ RISIKOMINIMERING, FOR DEM DER ER BESLUTTEDE OM AT EKSPERIMENTERE MED PSYKEDELIKA. --- Send in a voice message: https://podcasters.spotify.com/pod/show/denforbudteskole/message

Om Podcasten

Jeg startede podcasten fordi jeg var nysgerrig på hvordan jeg kunne håndtere mit liv og min personlige meningskrise. Jeg så at det ikke kun var mig der oplevede den krise. Meningskrisen handlede ikke bare om mig. Vi ser den i stigningen i psykiske lidelser, brugen af psykofarmaka, ødelæggelsen af biosfæren og naturen, derudover er der den politiske el. Sociale splittelse. I podcasten taler vi om meditation, terapi, psykologi, psykedelisk terapi, spiritualitet, filosofi og meget andet, for at bidrage til, at vi som enkeltmennesker selv kan tage ejerskab over meningskrisen i vores eget liv.