S6E10. Joe Simpson: Dinglende i reb over afgrunden

Vi befinder os på en iskold bjergside i Andesbjergene. Året er 1985, og på den stejle bjergvæg hænger vennerne Joe og Simon i en voldsom snestorm, kun forbundet af et enkelt stykke reb. Sigtbarheden er lav, og ud af det blå strammer rebet hårdt om Simon. Efter en times forgæves kamp, hvor Joe har dinglet over afgrunden, tager Simon sin lommekniv op og kigger overvejende på det blanke blad… Vært: Bjørn Harvig, eventyrer.Medvirkende: Henrik Egede Lassen, eventyrer og naturfotograf samt forfatter til bogen “Hvis jeg overlever det her - bliver det en god historie”.Produceret af Juhl & Brunse for 24syv og Vores Tid.

Om Podcasten

Den yderste grænse handler om mænd og kvinder, hvis nysgerrighed overvinder farer og formaninger. Om dem, som drager på ekspedition til verdens ende for at udvide vores perspektiver. Det er historier om møder med fremmede, som måske ikke er så fremmede endda, og om oplevelser, der ender med at forandre de rejsende og give dem nye indsigter i de uendeligt mange måder, mennesker kan leve livet på.Vært er eventyreren Bjørn Harvig. Han har selv rejst verden rundt til fods og på cykel og er medlem af Eventyrernes Klub. Sammen med historikere og eksperter fortæller han de mest dramatiske kapitler i ekspeditionshistorien.Følg Vores Tid - Nationalmuseet på Facebook og Instagram og få endnu flere fascinerende fortællinger.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.