S7E4. Nina Rasmussen: Alene i præstestyrets Iran og på knallert gennem Albanien

Nina Rasmussen er en kvinde, som ikke lader sig påvirke af andre menneskers fordomme. For eksempel sagde mange til hende, at det var en dårlig idé at rejse alene gennem Albanien i 1994 - et land, som indtil da havde været Europas mest lukkede. Nina blev den første udenlandske kvinde i landet siden kommunismens totalitære indtog - og så gjorde hun det hele på sin lille knallert. I 1999 drog hun alene til Iran, hvor et møde med præstestyrets brutalitet og folkets åbne hjerter ventede. Vært: Bjørn Harvig, eventyrer.Medvirkende: Nina Rasmussen, forfatter, eventyrer og foredragsholder.Produceret af Juhl & Brunse for 24syv og Vores Tid.

Om Podcasten

Den yderste grænse handler om mænd og kvinder, hvis nysgerrighed overvinder farer og formaninger. Om dem, som drager på ekspedition til verdens ende for at udvide vores perspektiver. Det er historier om møder med fremmede, som måske ikke er så fremmede endda, og om oplevelser, der ender med at forandre de rejsende og give dem nye indsigter i de uendeligt mange måder, mennesker kan leve livet på.Vært er eventyreren Bjørn Harvig. Han har selv rejst verden rundt til fods og på cykel og er medlem af Eventyrernes Klub. Sammen med historikere og eksperter fortæller han de mest dramatiske kapitler i ekspeditionshistorien.Følg Vores Tid - Nationalmuseet på Facebook og Instagram og få endnu flere fascinerende fortællinger.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.