#4 Et opgør med stigmatisering af overvægt med Per Nielsen

Vi kan, og vi skal, ikke lukke øjnene for, at mange mennesker med overvægt mødes af et meget stigmatiserende samfund. "Det er jo bare at tage sig sammen", "Du skal bare lukke munden og lette røven", "Det er din egen skyld du er tyk", "Tror du det er en god ide at spise den is". Stigmatisering har store personlige konsekvenser for det enkelte menneske der bliver ramt af det, og i sig selv kan stigmatisering forhindre vægttab. Jeg har derfor inviteret Per Nielsen, stifter af Overvægtsalliancen og formand for Adipositasforeningen, ind til en snak om hvor nedbrydende stigmatisering kan være, og hvorfor det er så vigtigt at have stigmatisering i fokus, specielt i behandlingen af overvægt. For skal vi i virkeligheden prioritere et opgør med stigmatisering før forebyggelse når vi taler svær overvægt? Det giver Per os blandt andet svaret på.Kilder: Undersøgelser viser, at svært overvægtige betragtes af omverdenen som dovne, dårligt uddannet og mindre intelligente (1)Stigma kan resultere i vægtøgning (2)1: A j Stunkard, T A Wadden. Psychological aspects of severe obesity. The American Jounal of Clinical Nutrition, volume 55, Issue 2, February 1992, Pages 524S-532S2: WHO, 2019: http://www.euro.who.int/__data/assets/pdf_file/0017/351026/WeightBias.pdf

Om Podcasten

Du burde ingenting er podcasten, der hjælper dig med at bryde den burde-mentalitet der har inficeret sundhedsområdet. Det gennemgående emne er sundhedspsykologi, hvordan mennesket fungerer og hvorfor vi konstant forsøger at leve op til alt det vi tror vi burde. Lyt med, og få ro på din indre burde-mager, og du kan jo passende starte med at spørge dig selv, hvad dit forhold til ordet burde er?Din vært: Nadja Vienberg, aut. Klinisk diætist, med speciale i sundhedspsykologi.