#6 Hvorfor tager nogle mennesker lettere på end andre? med Jens Lund

Hvorfor kan nogle mennesker "spise hvad de vil", uden at tage på? Og hvorfor kæmper nogle mennesker med at tabe sig, mens andre kæmper med at tage på? Dette er nogle af de spørgsmål du vil få svar på i denne podcast hvis tema handler om en overset, misforstået og medfødt form for undervægt nemlig 'Naturlig tyndhed'. Naturlig tyndhed (aka. ‘fedmeresistens’) er et ganske nyt begreb herhjemme og det er et besynderligt fænomen mener fedmeforsker Jens Lund, som jeg i dette afsnit har inviteret ind i podcasten, for netop at kaste lys på naturlig tyndhed. Vi gennemgår begrebet naturlig tyndhed fra et fysiologisk perspektiv og kommer blandt andet ind på hvad der kendetegner naturlig tyndhed, som for eksempel lav vægt, god appetit og normal hormonprofil gør. Derudover går vi også til begrebet med et psykologisk perspektiv, og ser på hvordan tynde mennesker kan opleve stigmatisering, måske på lige fod med tykke mennesker. Og til sidst dykker vi ned i hvorfor nogle mennesker har lettere ved at tage på end andre.Kilder: Naturligt tynde er hverken mere eller mindre aktive end normalvægtige. Men mange af dem har en tendens til at lave lidt flere små ubevidste aktiviteter (1). Nogle mennesker udskiller flere kalorier end andre, og det er en faktor der kan influere på kropsvægten (2). 1: "Det er også en udfordring at være tynd" https://www.kost.dk/det-er-ogsaa-udfordrende-vaere-tynd2: Role of Energy Excretion in Human Body Weight RegulationLund, Jens, Gerhart-Hines, Zach & Clemmensen, Christoffer, 1 Oct 2020, In : Trends in Endocrinology and Metabolism. Link til Jens Lunds facebook gruppe: https://www.facebook.com/groups/2679112635659186

Om Podcasten

Du burde ingenting er podcasten, der hjælper dig med at bryde den burde-mentalitet der har inficeret sundhedsområdet. Det gennemgående emne er sundhedspsykologi, hvordan mennesket fungerer og hvorfor vi konstant forsøger at leve op til alt det vi tror vi burde. Lyt med, og få ro på din indre burde-mager, og du kan jo passende starte med at spørge dig selv, hvad dit forhold til ordet burde er?Din vært: Nadja Vienberg, aut. Klinisk diætist, med speciale i sundhedspsykologi.