En moderat møgsag

Det er lykkedes Lars Løkke Rasmussen at sparke Jon Stephensen-sagen til hjørne for nu. Men på sigt venter det svære valg: Skal jon Stephensen tilbage i gruppen og sikre, at regeringen ikke mister et vigtigt mandat? Eller skal han ekskluderes med risiko for, at han sætter sig ned på løsgængerrækkerne? Det debatterer dagens panel, hvor blandt andre Manu Sareen ikke føler sig overbevist om, at Jon Stephensen selv forstår sagens alvor. Regeringen kunne i denne uge sole sig i en sjælden bred finanslov. Og det er en vigtig sejr for at bryde med oppositionens anklager om magtfuldkommenhed. Og så runder panelet også rygterne om Mette Frederiksen og jobbet som den næste generalsekretær i NATO. Ville SVM overhovedet kunne overleve uden hende ved roret? Gæster: Manu Sareen, Jacob Bruun og Sune Steffen Hansen Vært: Pernille Rudbæk See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Danmark har fået en ny regering, der har sprængt de politiske blokke i småstykker og gjort gamle ærkefjender til regeringskollegaer. En historisk regering over midten, der er blevet kaldt alt fra bastard til et risikabelt politisk eksperiment. Men hvad får man egentlig, når man blander rødt arbejderblod med liberale blå kræfter og tilsætter en dosis lilla teknokrati? Den perfekte cocktail af reformer og handlekraft? Eller en sprængfarlig bombe, der ødelægger partier, troværdighed og drømmen om at holde yderfløjene uden for indflydelse? I ’Eksperimentet på midten’ dissekerer et panel af tidligere ministre, ordførere og rådgivere hver uge SVM-regeringens ageren og fortæller om det regeringsmaskinrum, de engang selv har opereret i.  Vært: Kathrine Ejdum