37. Toppermost: A Hard Day´s Night. Med Søren Koch - Side 1

Hør ALT om A Hard Day´s Night! Søren Koch (The Beatophonics, Beat The Meetles, Tim Christensen & The Damn Crystals  og ikke mindst The Zombies) har A Hard Day´s Night som sit yndlings-album, og i første udgave af ”Toppermost”-serien, taler vi om forhistorien og side 1 på pladen fra 1964. Første LP kun med egne kompositioner fra The Beatles. ”Toppermost” er en ny underserie i ”Elsker The Beatles”. Et format der vil dukke op i dit podcast-feed hver anden/tredje måned. Ideen er simpel: Med skiftende gæster tages et enkelt album under kærlig og grundig behandling. Sang for sang, side for side. Kan både være The Beatles og solo-Lp´er fra det omfangsrige katalog. Ingen detalje er for lille når vi taler om pladerne. Således heller ikke om A Hard Day´s Night. Vi vender produktion, sang-præstationer, guitarvalg, double-tracking, Lennons eksplosion som sangskriver, sofagruppe hvorfra George Harrison rejser sig – for at danse, recepten på mundharpe-spil, og ikke mindst pladens startakkord, der bliver revet helt fra hinanden. Samtalen om A Hard Day´s Night varede to en halv time, så der er to dele – den første her handler i høj grad om Side 1. Anden del følger om et par uger i dit podcast feed.

Om Podcasten

Kærlig podcast om The Beatles . Rundt i, og omkring The Beatles fanbasen i Danmark. Samtaler, musik og masser af kærlighed til The Beatles