41. Henrik Palle elsker The Beatles

I denne udgave af ”Elsker The Beatles” dkiskuterer vi folk der IKKE kan lide Beatles, Rubber Soul i dansk mono-pres, hygge med at samle vinyl og savne pladebutikker I det hele taget kommer vi rundt i anderledes afkroge af Fab Four-universet - for The Beatles er - med Henrik Palles ord; honning. Og The Beatles har præget hele Henriks liv.   Henrik Palle er journalist på Politiken og fungerer primært som Kulturanmelder.   Derudover er han forfatter til biografier om Thomas Winding og Dan Turèll, samt bøger blandt andet. om dansk stand up – og så har han en digtsamling på trapperne i slutningen af måneden.   Han har en stor kærlighed til musik - og i den farverige samling af vinyl og cd´ er han har samlet gennem tiden ligger The Beatles og solo-Beatles på centrale pladser.   Podcasten her kaster os også i favnen på 1973 - et af de største år efter bruddet. Vi skal ind på livet af to albums fra den årgang, som Henrik Palle har et helt særligt forhold til og så skal vi selvfølgelig have Henriks egen playliste med The Beatles.   Episoden varer næsten halvanden time, men jeg lover at du her har det perfekte selskab til en tur på sofaen, eller måske en cykeltur ud i foråret.   God fornøjelse!  

Om Podcasten

Kærlig podcast om The Beatles . Rundt i, og omkring The Beatles fanbasen i Danmark. Samtaler, musik og masser af kærlighed til The Beatles