Søren Bechmann: Gør Leonardo Dicaprio klogt i at føle sig som en 32-årig?

Leonardo DiCaprio har sagt, at selvom han er fyldt 50, føler han sig som 32. Men hvor meget betyder det egentlig, hvor gammel vi føler os? Og hvorfor er forventninger ikke bare en lille ting i hverdagen, men noget der kan forme hele vores liv og helbred?Forventningsforsker Søren Bechmann, som er aktuel med bogen ‘Styrk Dine forventninger’ mener, at forventningsbegrebet er både overset og undervurderet. Han besøger studiet til en snak om forventningernes rolle, betydning og hvorfor det giver mening at tænke som Leo. Vært og tilrettelægger: Daniel Cesar.

Om Podcasten

Hvis du har hørt radio i løbet af de seneste år, så har du med stor sandsynlighed hørt hans stemme. Radiovært Daniel Cesar har i løbet af de seneste år interviewet flere mennesker end de fleste; skuespillere, musikere, forskere, forfattere etc. Med en ph.d. i nysgerrighed og en lyst til at blive klogere på verden inviterer han i denne podcast aktuelle meningsdannere, kulturpersonligheder og forskere ind i sit studie til en samtale. Podcasten udkommer flere gange om ugen med nye spændende gæster, men kan også høres kl. 21 på NOVA.