B1903 og KB: Fokus på børnefodbold

Sportscheferne fra B1903 og KB, Mads Agner Veng og Franz Dupont, giver en kort status på, hvor F.C. Københavns moderklubber står i dag, inden vi dykker ned i temaet “udvikling af børnefodbold”. Begge klubber - samt FCK's Bold i Byen-projekt - deltog for nylig i DBU's landsdækkende konference om børnefodbold, og Mads og Franz fortæller om konferencen, og hvordan B1903 og KB arbejder med dette vigtige og højt prioriterede indsatsområde.

Om Podcasten

F.C. København udgiver en blanding af faste programmer og portrætter, reportager mv fra FCK-universet. Hver uge under sæsonen kan du op til weekendens kamp høre Hovedkvarteret, hvor Martin Kampmann har aktuelle gæster i studiet. Vi udgiver også jævnligt Historietimen, hvor Torkil Fosdal og Jesper Larsen har besøg af tidligere FCK-personligheder, som deler ud af minder og anekdoter fra forskellige perioder af klubbens historie - og hver gæst stiller også sit FCK Dream Team. Abonnér på kanalen for automatisk at blive informeret, hver gang der er nyt!