Landsholdstema

Podcasten kører landsholdstema i dag, hvor Kasper Hjulmand overværede torsdagstræningen på Nummer 10 og fortæller om at være landstræner i en coronatid. Rasmus Falk udsætter gerne sit bryllup endnu en gang, hvis det skyldes en plads i EM-truppen, men foreløbig jagter han at blive kampklar til på mandag, og der er også godt nyt om Kaufmanns genoptræning. Vi sætter også et dansk landshold af FCK-spillere, og Per Wind tager os med tilbage til de gode, gamle landsholdsdage anno 1977.

Om Podcasten

F.C. København udgiver en blanding af faste programmer og portrætter, reportager mv fra FCK-universet. Hver uge under sæsonen kan du op til weekendens kamp høre Hovedkvarteret, hvor Martin Kampmann har aktuelle gæster i studiet. Vi udgiver også jævnligt Historietimen, hvor Torkil Fosdal og Jesper Larsen har besøg af tidligere FCK-personligheder, som deler ud af minder og anekdoter fra forskellige perioder af klubbens historie - og hver gæst stiller også sit FCK Dream Team. Abonnér på kanalen for automatisk at blive informeret, hver gang der er nyt!