Status på fire fanprojekter

Sæsonkortholdere og abonnenter kan frem til 11. januar 2021 vælge mellem at donere deres kompensation for efteråret 2020 til et af fire fanprojekter eller at få pengene udbetalt. Daniell Askholm, Head of Fan Engagement, Frank Gooding, Director of Event & Production og Simon Valentin, Senior Event & Production Manager, giver her en status på planer og ambitioner for de fire fanprojekter: Fan Village, nyt hejsesystem til tifoer på B-tribunen, bedre lyd og lys på C-tribunen og forbedret børnezone på D-tribunen.

Om Podcasten

F.C. København udgiver en blanding af faste programmer og portrætter, reportager mv fra FCK-universet. Hver uge under sæsonen kan du op til weekendens kamp høre Hovedkvarteret, hvor Martin Kampmann har aktuelle gæster i studiet. Vi udgiver også jævnligt Historietimen, hvor Torkil Fosdal og Jesper Larsen har besøg af tidligere FCK-personligheder, som deler ud af minder og anekdoter fra forskellige perioder af klubbens historie - og hver gæst stiller også sit FCK Dream Team. Abonnér på kanalen for automatisk at blive informeret, hver gang der er nyt!