Ledelse med Louise Orbesen #15: Fremtidens lederskab er på tilbagetog

Fremtidens lederskab er på retræte. Det fortæller Erik Korsvik Østergaard, der er konsulent, forfatter til flere bøger om fremtidens lederskab og selverklæret futurist, i ledelsespodcasten ”Ledelse med Louise Orbesen”. Selv om debatten de seneste år har drejet sig om, at der er brug for nye måder at lede på, og at fremtidens ledere vil være anderledes end nutidens, bliver der nu trukket i håndbremsen, mener Erik Korsvik Østergaard. »Vi kan se tydelige tendenser på, at det, vi har kaldt ”fremtidens arbejdspladser”, er på markant tilbagetog. Vi ser også, at der skrues ned for diversitetsinitiativer og hjemmearbejdsordninger,« siger han. Vært: Louise Orbesen, ledelsesekspert. Gæst: Erik Korsvik Østergaard, forfatter til flere bøger om fremtidens lederskab. Podcastredaktør: Kasper Søegaard.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Podcasts fra FINANS. DET DER TÆLLER udkommer hver mandag, og ser frem mod ugens væsentlige begivenheder i verdensøkonomien. BUNDLINJEN udkommer hver fredag, hvor et skiftende panel debatterer aktuelle emner og historier fra erhvervslivet. FINANS WEEKEND kan høres fra klokken 05.00 hver lørdag - her møder du en af Finans-redaktionens medarbejere og kommer med bag arbejdet med erhvervsstoffet. GRØNNE PENGE er vores podcast om den grønne omstilling. Den udkommer to gange om måneden - det samme gør LEDELSE MED LOUISEN ORBESEN, Finans ledelsespodcast. VALG I USA - vores dækning af det amerikanske præsidentvalg udkommer hver torsdag morgen kl. 05.00 og vores LYN-ANALYSER og PERSPEKTIV dryppes ud på kanalen i et løbende flow.