En kinamands chance?

Indiske og kinesiske grænsevagter i regulær slåskamp på Himalayas højslette, og 27 kinesiske militærfly tæt ind over Taiwan. Weekenden har budt på flere små begivenheder med dystre perspektiver. Alle involverer de Kina. Men udgør landets militær en trussel mod danske interesse? Eller overvurderer vi Kinas sikkerhedspolitiske formåen? Sammen med Camilla Sørensen fra Forsvarsakademiet og Naser Khader (K), fmd. for Forsvarsudvalget, sætter Frontlinjen fokus på den kinesiske udfordring. Først følger vi dog op på sidste uges interview med Trine Bramsen …See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Med krig i Europa og voksende spændinger er forsvars- og sikkerhedspolitikken rykket helt op i toppen af den politiske dagsorden både herhjemme og i udlandet. Politisk har opbakningen til Forsvaret og Nato aldrig været større, og over de kommende år skal Forsvaret gennemgå en regulær genoprustning. Journalisterne Peter Ernstved Rasmussen og Kasper Junge Wester har begge forrettet tjeneste i det danske forsvar og været udsendt i internationale missioner med henholdsvis Hæren og Søværnet. Sammen kaster de et kærligt, men kritisk blik på Forsvaret og inviterer til sikkerhedspolitisk debat om fortiden, nutiden og i fremtiden.