Den gode tysker

Det er i år 50 år siden, at Willy Brandt på en kold decemberdag i Warszawa gjorde det overraskende og knælede på vegne af Tyskland for de jøder og polakker, nazisterne myrdede under Anden Verdenskrig. Øjeblikket er blevet foreviget i et billede, som ifølge Weekendavisens tysklandskorrespondent Jesper Vind opsummerer den tyske indstilling til den nazistiske fortid. Hør Jesper tegne et portræt af Willy Brandt, og hør også, hvorfor den tyske sundhedsminister Jens Spahn er fan af Elon Musk, og hvordan det kan være, at Tyskland er nummer et i innovation.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Tysk sport, gastronomi, politik, film og tv-serier, musik – Tyskland byder på alt fra Bundesliga og Babylon Berlin til Siemens og Scholz. I kraft af sit tyske ophav sørger vært Mirco Reimer-Elster for, at Genaus lyttere hver uge kommer helt ind under huden på vores store nabo mod syd.