Derfor er Erdogans popularitet et problem i Tyskland

I USA plejer man at sige “second place is the first loser”, men sådan havde de tyske ishockey-herrer det helt sikkert ikke i søndags. For første gang i 70 år fik landsholdet nemlig medaljer. Vi dykker ned i den tyske succeshistorie og spørger en ishockey-ekspert, om der er tale om en døgnflue eller starten på noget stort for de tyske ishockey-herrer. Det var dog ikke glæden over tyske sølvmedaljer, der fik folk til at feste i gaderne i bl.a. Duisburg, Essen, München og Berlin-Kreuzberg. Her var det glæden over præsident Erdogans genvalg ved valget i Tyrkiet, der stod i fokus. Genau diskuterede tysk-tyrkernes historie i Deutschland, og hvorvidt det er problematisk, at så mange tyrkere bosat i Tyskland stemmer på en mand, hvis verdensbillede er meget langt fra det liberale tyske samfund, og hvis politiske beslutninger de ikke skal leve med i dagligdagen. Vi måtte selvfølgelig også tale om den hæsblæsende afslutning på Bundesligaen, hvor Bayern München lige i lukketid hev endnu et mesterskab hjem og fyrede to topchefer lige efter. Velkommen til endnu et afsnit af Tysklands længst kørende sæbeopera fra Säbener Strasse, der til tider får HSV til at ligne en veldrevet fodboldklub. Vært: Mirco Reimer-Elster. Redaktør og tilrettelægger: Dorte Lind. Medvirkende: Lykke Friis (Direktør, Tænketanken Europa), Moritz Schramm (Lektor og studieleder ved tyske studier ved Syddansk Universitet, formand for Dansk-Tysk Selskab), Jimmy Bøjgaard (Ishockey-kommentator, TV 2).See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Tysk sport, gastronomi, politik, film og tv-serier, musik – Tyskland byder på alt fra Bundesliga og Babylon Berlin til Siemens og Scholz. I kraft af sit tyske ophav sørger vært Mirco Reimer-Elster for, at Genaus lyttere hver uge kommer helt ind under huden på vores store nabo mod syd.