Genau elsker München

I dag lyder Genau ikke helt som det plejer, for i denne udgave har vi forladt radiostudiet og er taget til München. Det kommer dog ikke til at handle om Oktoberfest, lederhosen og schlagere, i stedet får du en personlig introduktion til “Tysklands største landsby”, når værtsvikar, Frederik Hansen, tager dig med rundt på en tur i byen. I programmet medvirker også David Barnwell, som har boet i München i 10 år, arbejder som kreativ konsulent og i sin fritid driver nyhedsbrevet, “FEIN” om tysk kultur og så kommer vi ikke uden om fodboldkulturen, når journalist Nicolai Lisberg fortæller om “den rigtige” München-fodboldklub, München 1860. Vært: Frederik Hansen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Tysk sport, gastronomi, politik, film og tv-serier, musik – Tyskland byder på alt fra Bundesliga og Babylon Berlin til Siemens og Scholz. I kraft af sit tyske ophav sørger vært Mirco Reimer-Elster for, at Genaus lyttere hver uge kommer helt ind under huden på vores store nabo mod syd.