Afsnit 52 af #Investeringspodcasten om Tesla og Bitcoin - det perfekte match?

Der er gang i investeringsmarkedet i øjeblikket, og i afsnit 52 kommer Hansen og Larsen omkring Bitcoin og Elon Musks milliardindkøb i kryptovalutaen samt hans udmelding om, at Bitcoin snart skal kunne bruges som betalingsmiddel for en Tesla – er det et naturligt match og hvad kommer den udmelding til at betyde? Hør også om den grønne omstilling, der lige nu holder for gult. De grønne aktier har længe kørt fra alle andre, men siden toppen er selskaber som Vestas og Ørsted nu faldet med 20 pct. Indtjeningen i flere af de grønne aktier har ikke fulgt med de høje aktiekurser og konkurrencen intensiveres kraftigt på markedet. Kommer vi til at se det i priserne, og har vi allerede set det?Afslutningsvis ser Hansen og Larsen tilbage på det seneste år med covid-19, både i realøkonomien og investeringsøkonomien. Er der noget at fejre for investorerne her på 1-årsdagen? Og hvordan ser det ud på vaccinefronten? Flere taler om højkvalitetsvacciner og en stigende efterspørgsel på disse i takt med flere mutationer.00:00 – 02:52 intro02:52 – 11:37 Bitcoin & Tesla11:37 – 21:14 Den grønne omstilling21:14 – 29:05 1-års dagen for covid-19Besøg Pers Univers herFølg Per Hansen på XFølg Per Hansen på LinkedIn

Om Podcasten

I Investeringspodcasten bliver de private investorer opdateret på de seneste tendeser i øjenhøjde. Lyt med, når Per Hansen og Helge Larsen uge efter uge tager de danske og udenlandske finansmarkeder under luppen og giver dig hele ugen på en halv time.