Afsnit 54 af #Investeringspodcasten om stigende renter og grønne aktiebobler

I dette afsnit ser Hansen & Larsen på urolige tider, stigende renter og debatten omkring grønne aktiebobler i den grønne omstilling. De seneste uger og i særdeleshed dage har flere investorer oplevet urolige aktiemarkeder. Flere af de grønne aktier har haft en prisfastsættelse på flere gange den reelle indtjening – uden udvikling i profitabiliteten. Vestas og Ørsted er nogle af de større selskaber, som er blevet ramt af nedturen med en meget høj prisfastsættelse, der har gjort kursudviklingen sårbar. I en hurtig vending kommer Hansen og Larsen også omkring hydrogenaktien Everfuel, der er blevet halveret siden toppen. Mange nye momentumbaserede investorer på aktiemarkedet kigger lige nu mere på mikro snarere end makro og kan måske ikke helt forstå den aktierotation eller korrektion, der er på vej i øjeblikket med udefrakommende faktorer som rentestigninger. Og så spørger flere investorer, hvorfor det især er de grønne aktier og udvalgte IT-aktier, som hopper og danser?Hansen og Larsen kommer i afsnit 54 omkring hele paletten på 27 minutter inklusiv Powell Put-effekten, historiske korrektioner og fremtidsudsigterne.Indeksering:00:00 – 14:20 Urolige aktiemarkeder og grønne bobler14:20 – 18:50 Rentestigninger og deres betydning18:50 – 27:07 The Powell Put og et kig på tidligere korrektioner/kriserBesøg Pers Univers herFølg Per Hansen på XFølg Per Hansen på LinkedIn

Om Podcasten

I Investeringspodcasten bliver de private investorer opdateret på de seneste tendeser i øjenhøjde. Lyt med, når Per Hansen og Helge Larsen uge efter uge tager de danske og udenlandske finansmarkeder under luppen og giver dig hele ugen på en halv time.