Lea

Lea havde tvangstanker om at hendes far skulle dø og var generelt bange for, at han ikke kunne klare sig selv. For fire år siden blev den frygt til virkelighed og det kastede hende ud i en spiral af vrede, hvor hun selv mistede lysten til at leve og endte med at blive indlagt. Efterfølgende fandt hun vej tilbage til livet blandt andet med hjælp fra en af hendes fars veninder. 

Om Podcasten

Livet er skrøbeligt. Og døden er lige så vigtig at tale om inden som efter. Jeg plejede at tro på for evigt baserer sig på fortællinger om det at miste og savne, om sorg og minderitualer. Serien er en række af rørende, svære men også smukke historier fortalt af mennesker, der har mistet en tæt på. Om den sorg der følger med og om hvorfor det er så svært for os at snakke om døden, selv når den er helt tæt på. Hvert afsnit mødes værterne Sara Røtzler Lind og Jeppe Wad Vester med en ny gæst, som har mistet en af sine nærmeste. Podcast-serien er udgivet af BEAM Audio Agency