Fodboldoptøjer skal løses med dialog

(02:18) Der har været massive optøjer omkring Brøndby IF's fodboldkampe den seneste tid. I går knækkede de sæder af i Parken og kylede dem på banen efter blandt andet vagter. Straf og hård retorik er ikke vejen frem mod fodboldbøller - i stedet skal fanklubberne, med kendskab til stemningen på lægterne, inviteres til dialog. Gæst: Christian Rothmann, formand for interesseorganisationen Danske Fodboldfans. (16:44) Serien The Sandman har netop haft premiere på Netflix. Den bygger på en ikonisk serie, fordi den er langt mere kompliceret og litterær end tidligere tegneserier. Gæster: Carsten Fogh Nielsen, filosof og superheltekender og Mikkel Stubbe Teglbjærg, illustrator og medarbejder i tegneseriebutikken Stribeladen. (38:30) Robotsommerlejr kun for piger skal skabe en bedre kønsbalance på de teknologiske og naturvidenskabelige uddannelser. Foreningen High5Girls har netop afholdt en sommerlejr, hvor teenagepiger i alderen 13-16 inviteres til robotkodning på Teknologisk Institut i Odense. Medvirkende: Marianne Andersen, initiativtageren bag campen High5girls, Vivian Lee, robotingeniør og deltager på campen. (48:46) Kræs' kulturagent kommer med tre sommerferieanbefalinger til Sydjylland. Anbefalingerne lyder: Vandreturen Caminoen Haderslev Næs, Årø Vingård og at smage en ringridderpølse, fx fra slagteren i Løjt eller Christian Vollstedts slagter i Haderslev. Vært: Maja Hald. Tilrettelagt af: Mathias Wissing, Lene Grønborg Poulsen og Morten Andersen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

I ”Kulturmagasinet” giver vært Mathias Wissing dig seneste nyt fra kulturens verden. Vi sætter kulturen til debat og giver dig baggrund og perspektiv på de mest interessante kulturhistorier lige nu.   Lyt til programmet mandag, onsdag og fredag fra kl. 14.05.