33. Samtale med Mona Juul om kommunikation, Linkedin og politik

I dette afsnit taler jeg med den fantastiske Mona Juul som er medlem af Folketinget for de Konservative og arbejder med blandt andet erhvervspolitik og den grønne omstilling.Jeg lærte Mona at kende gennem Linkedin, hvor hun kommunikerer med hendes kunder - der så i det her tilfælde er borgere eller vælgere om du vil - på en måde, der i hvert fald var anderledes end det jeg tidligere havde oplevet på f.eks Facebook. Vi snakker om hvordan Mona endte i politik, om hvordan hun bruger Linkedin i sin kommunikation og om hvad der har overrasket hende mest ved arbejdet på Christiansborg. Vi får også snakket om pandemien, sandheden, sociale medier, Linkedin politiet og hundehvalpe, så vi kommer vidt og bredt omkring og det var rigtig hyggeligt.God fornøjelse med samtalenFind alle afsnit på www.kunderejsen.com

Om Podcasten

Her finder du mine samtaler med nogle af de skarpeste og mest interessante mennesker der arbejder med kundeoplevelser, kundeledelse, kundeorientering, CX, CEM og mange andre emner som har betydning for kundeoplevelsen. I bund og grund handler podcasten om min nysgerrighed og søgen efter hele tiden at lære nye ting. Jeg hedder Thomas Stack og har arbejdet med kundeoplevelser fra før det var det vi kaldte det - i dag har jeg ansvaret for kundeoplevelsen hos Albatros Travel i København. Jeg håber at du finder samtalerne givende og interessante. God fornøjelse.