Maja Juhlin

Skuespiller og ærkekøbenhavner Maja Juhlin er ugens gæst i Lille Fredag Podcast. Vi smager på husets fisk og får et godt glas hvidvin (eller to) på Den Blå. Det er ved at være efterår, så vi er trukket i en sweater og placeret os under varmelamperne i Slotsgade. Maja Juhlin fortæller om karrieren som skuespiller, hvor det bestemt ikke er pengene, som driver værket: "Man må indstille sig på, at livet som kunstner er en tilstand og livsstil." - Lyt med når vi indefryser nuet og hører om en stille voksende kærlighed til provinsen fra en kvinde, der udlever drømmen ved siden af familielivet. En tilværelse med den eneste sikkerhed, at man som kunstner bliver arbejdsløs igen på et tidspunkt...

Om Podcasten

"Lille Fredag” er et nyt podcast-segment på radio Viva, hvor den lokale Poet Simon Maegaard, inviterer fremstående Koldingfolk ind til et godt glas bobler og en meningsfuld samtale på en af byens mange gode etablissementer. Vi vil danse om det der rører sig i vores by med blik for fortiden, foden i nutiden og med en nysgerrig næse snuse forsigtigt til fremtiden.