Episode 6 - Ensomhed, uddannelse og det, ikke at føle at man passer ind nogen steder

I dag har jeg besøg af min gæst, Natasha, der hele sit liv har kæmpet med at passe ind. Hun har aldrig helt følt sig som en del af et større fællesskab, og hun har kæmpet med at finde sin vej i uddannelsessystemet.Lyt med til Natashas fine fortælling om den udfordringer, der kan medfølge, når man som barn og ung ikke føler, at man hverken passer ind i det sociale eller det faglige. Det er helt okay, og du er helt okay - også selv om du ikke har gået ad den sti som alle andre vælger. Velkommen til.

Om Podcasten

Vært: Psykolog Cathrine Lyngholm. Freud har en gang har udtalt, at lidelse er et livsvilkår for mennesket, og jeg tror på, at vi, ved at tale om livet med alle dets nuancer, bedre kan finde ro i dets urimeligheder og dermed skabe et meningsfuldt liv, der kan rumme udfordringer og lidelse, og stadig være lykkeligt. Livet er bare livet er en podcast, hvor vært Psykolog Cathrine Lyngholm inviterer gæster ind til en snak om deres livsfortællinger og livserfaringer. Den berører livets svære temaer og det, vi alle sammen har så fandens svært ved at tale om, med det ene formål, at du føler dig mindre alene. En ting er sikkert; du fortjener et lykkeligt og meningsfuldt liv med alt, hvad du måtte bære i din bagage. Og husk på, at vi alle bærer på en eller anden form for smerte. Lidelse er et livsvilkår som godt kan sameksistere med et meningsfuldt liv. Du er altid velkommen til at sende spørgsmål til værten på Instagram: Psykolog Cathrine Lyngholm