Lyden af La Liga

Runden (1): Zizou sejrede over Simeone, entonces ¡hay liga!

av Lyden af La Liga | Publicerades 12/16/2020

Lyden af La Liga dissekerer runde 13 fra den bedste spanske fodboldrække. Først vendes den europæiske lodtrækning for de spanske hold, inden vi kommenterer på topopgørene og de mere nævneværdige resultater fra runden der gik. Slutteligt uddeler Jonas Knudsen og Paulo Chichon, som vanligt, rundens detallazo og jugón, inden eksperterne placerer et par hændelser i den famøse Woodgate/Ramos-skala og bringer en forudsigelse hver, frem mod den kommende runde.

Om Podcasten

Lyden af La Liga er din faste podcast om spansk fodbold med dansk-spanske Paulo Augusto Chichon som vært. Efter hver runde formidler Paulo og ekspert Jonas Knudsen med lige dele dansk præcision og spansk pasión weekendens La Liga-runde og taler dig igennem de store historier omkring ligaen samt kårer rundens detallazo og jugón. Når bolden ikke ruller, pakker Paulo lydkassen og besøger fans, eksperter, journalister, spillere og forfattere med relation til spansk fodbold til dybdegående samtaler rundt om fodbolden og nærgående klubportrætter via de medvirkendes personlige indsigter. Podcasten er også stiftet med ambitionen om at samle fællesskabet af spanske fodbold-aficionados. Deltag i debatten på følgende medier og vær med til at forme fællesskabet og podcastens indhold: - Twitter: twitter.com/lydenaflaliga - Facebook: www.facebook.com/groups/lydenaflaliga Om de medvirkende: Paulo Augusto Chichon er vært og stifter. Desuden medvært og stifter af podcasten "Madrid Magasinet". Freelance-journalist. Cand.mag. i Spansk ved Aarhus Universitet med speciale i spansk fodbold og nationalisme. Jonas Knudsen er medvært. Desuden redaktør på Byens Forlag og stifter af bloggen "Hay Liga DK" (twitter.com/hayligadk). Cand.mag. i Spansk og Historie ved Aarhus Universitet med speciale i spansk fodbold og catalansk nationalisme.