Ditte Giese: ”Jeg vil gerne udfordre tanken om, at en skilsmisse altid er en katastrofe”

I 2013 blev forfatter og journalist Ditte Giese skilt. Som den første i sin venneflok blev hun efterladt og overladt til at gennemgå skilsmissens mange faser. På den anden side af vreden, smerten, skylden og skammen ventede en stor frihed og nye udfordring med at skabe en sammenbragt familie. I løbet af de seneste 10 år er flere i hendes omgangskreds blevet skilt, og en efter en er de kommet efter gode råd hos Ditte Giese. Derfor er hun nu aktuel med bogen ”Ulige uger”, som er en samling af de bedste råd til kvinder, der står midt i det blødende sår, eller som er begyndt at ane lyset for enden af tunnelen efter skilsmissen. For en skilsmisse kan også bringe rigtig meget godt med sig, mener Ditte Giese. I programmet, hvor vært Karoline Kjær Hansen besøger Ditte Giese i sit hjem på Amager, fortæller hun om alle sine oplevelser som først et skilsmissebarn, skilt som forældre og bonusmor og den øvrige research til ”Ulige uger”.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Et liv i underverdenen, research i retsmedicin, nekroporn eller bosat blandt bedemænd. Der er mange veje til at lave de indledende undersøgelser, der danner rammen om de bøger, vi læser. Kom tæt på de oplevelser, forfatterne har, når de lægger an til nye historier, lur deres bedste tricks til, hvordan de får det virkelige liv omsat til ord, og bliv klogere på alt det arbejde, der ligger mellem linjerne.