Ministertid - Martin Lidegaard

Martin Lidegaard var først klimaminister og siden udenrigsminister i Helle Thorning-Schmidts regeringer. Han gennemførte et bredt klimaforlig, der satte turbo på den grønne omstilling. Men han fik også en stor næse for problemerne med den såkaldte solcellesag. Som udenrigsminister rejste han til Ukraine med sin svenske kollega, og så ærgrer han sig over, at han lige akkurat ikke nåede at blive næstformand for klimatopmødet i Paris, fordi et valg kom i vejen. Vi taler selvfølgelig også om, at de radikale lige akkurat ikke kom i regering i denne uge.

Om Podcasten

Det fineste, der findes - minister. Folkets tjener. Nytårskur og statsråd, dokumenter i stakkevis, samråd, samråd, samråd. Kritik, paragraf 20, stormløb, pressens hundekobbel. Nytter det noget? Udretter jeg noget? I Danmark findes der 141 tidligere ministre, heraf tre fra Krags sidste regering fra 1970 til 1972. Simon Emil Ammitzbøll-Bille, økonomi- og indenrigsminister 2016-2019, inviterer i samtaleprogrammet “Ministertid” tidligere kolleger til en åbenhjertig samtale: Hvad udrettede du? Var du bange for ikke at være god nok? Var det prisen værd? Talte du altid sandt til Folketinget? var det bedre i gamle dage? Hvad husker du? Og hvad vil du gerne glemme? Og hvad med pressen? Velkommen til et enestående stykke Danmarkshistorie.Har du input, spørgsmål eller kommentarer? Skriv til ministertid@24syv.dk