En Ingridder og en O.G’er

I denne uge kom det endelig frem, hvor kronprinsparrets ældste børn skal fortsætte deres skolegang. Valget er faldet på henholdsvis en privatskole og et offentligt gymnasium i Gentofte Kommune, og hvad dét har af betydning, taler Tue Winther med royal korrespondent Jacob Heinel Jensen om. Der er også nyt i en 1.000 år gammel sag, fordi det måske kan vise sig, at Harald Blåtand slet ikke ligger begravet i Roskilde Domkirke men nærmere i en lille by i Polen. Hør hvad museumsinspektør Peter Pentz fra Nationalmuseet kan fortælle om vikingekongens jordiske rester.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Kjoler, kronjuveler og kuriøse fortællinger om kongefamilien bliver vendt og drejet, når royalisten Tue Winther hver uge sætter fokus på både nyheder og historiske skandaler fra kongehuset. Sammen med lytterne kaster han sig over de skæve og underfundige historier, der gemmer sig i et af verdens ældste monarkier.