Den arabiske renæssances baggrund og tilblivelse

Den islamiske guldalder er en periode i arabisk kulturliv fra 700-tallet til 1200-tallet, hvor filosofi og videnskab oplevede en enorm opblomstring. Islam kommer ligeledes i denne periode under massiv græsk indflydelse, hvor den arabisk-islamiske højkultur danner rammen om en række filosofiske og videnskabelige studier, der har sat deres tydelige præg på ånds- og kulturlivet i hele Middelhavsområdet og Europa. Saer El-Jaichi, ekstern lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet, giver en fyldt biografsal grundig indføring i islamisk filosofi og dens tænkere til åbningsaftenen af filmfestivalen Arabian Nights i Cinemateket. Vi anbefaler at lytte til denne episode med hovedtelefoner!

Om Podcasten

I foreningen NASIM ønsker vi at udbrede et nuanceret kendskab til Mellemøsten. NASIM er et akronym for Netværk af Akademikere, Studerende og Interesserede i Mellemøsten og betyder desuden ”brise” på arabisk, persisk og tyrkisk.