Med Tommy Ahlers i Hornbæk Plantage

Erhvervsmanden og tidligere minister Tommy Ahlers har engang udøvet civil ulydighed og reddet et træ, der stod til at skulle fældes i Hornbæk Plantage. Han har sommerhus i området og elsker at færdes i skoven med sine børn. Men Tommy Ahlers har ofte undret sig over nogle af de tydelige mærker, som menneskets kamp mod naturen har sat på stedet. I "Naturen kalder" får han en forklaring og ny fascinerende viden om stedets historie fra skovfoged og naturvejleder Torben Hoch. Tilrettelægger: Anders Aamand. (Sendt første gang 10. februar).

Om Podcasten

Naturen kan give os ro og balance, men den kan også rive og ruske, chokere og overraske. Hver uge tager en alment kendt dansker os med til sit yndlingssted i naturen og kommer hjem med nye indsigter og tankevækkende viden. I denne serie er det naturen, der kalder på at få sin historie fortalt. DR sætter i 2020 fokus på vores natur. "Naturen kalder" er en del af temaet.