Mix Særafsnit: Depeche Mode, Sinéad O´Connor, Alle Børnene Vittigheder, Tango & Cash & Pet Shop Boys

Rigtig god påske! Vi har en lille overraskelse i form at et påskeæg forklædt som endnu et lille særafsnit af Noget Ved Musikken. Denne gang tager vi fat i det danske musikblad MIX, nærmere betegnet MIX nr. 4 fra 1990. Et blad med journalistiske input fra så gode navne som Alex Nyborg Madsen, Martin Kongstad, Jeppe Bisgaard, Jesper Bæhrenz, Dan Rachlin og Anders Haarder. Det bliver til et kig på Depeche Modes album Violator, irske Sinéad O´Connor, en af Andys yndlingsfilm Tango & Cash, trenden med ”Alle Børnene” vittigheder, Pet Shop Boys og deres samarbejde med Liza Minnelli og favoritten med blå bog om stjernerne. Derudover snakker vi om hvorvidt Hans Pilgaard måske var med i bandet The Mission, Andys erfaringer med at skrive til fanklubber, om det er forsvarligt at ringe til Uffe Ellemann Jensen og lave telefonfis, og så overvejer vi, om vi skal opspore de to aarhusianske piger DJ Pip & MC Monster Mette, som i 1990 prøvede at starte en musikkarriere med bandet Ketchup Boys. Vi har også valgt, ligesom vi gjorde med vores gennemgang af Bravo, at dele flere af siderne fra bladet med jer på vores Facebook (https://www.facebook.com/NogetVedMusikken), så I kan få en lidt større forståelse hvad det er vi fabler om. Velkommen til.

Om Podcasten

En podcast om kærligheden til musik, og især den gode popmelodi.