Anna Thygesen: TILGIVELSE

Anna Thygesens far og mor begik selvmord, da hun skulle til at tage hul på voksenlivet. Men hun valgte kort tid efter at tilgive dem det. Hun besøger sognepræst i Vor Frue Kirke i København, Steffen Ringgaard Andresen, for at tale om tilgivelse. Om hvordan den unge Anna kunne tilgive det, som nogen vil kalde et utilgiveligt svigt. Hvorfor tilgiver vi mennesker i det hele taget? Er det mest for vores egen skyld? Og hvad gør vi med det, der ikke kan tilgives? Musik: Maibritt Sommerlund

Om Podcasten

Næstekaffe er for alle, der sukker efter nærværende samtaler. Om kærligheden, håbet, angsten og lykken, om sorgen og døden - men mest af alt om livet. For når vi deler livet med hinanden, bliver det tunge lettere, glæden større og kaffen lidt bedre. Lyt med, når præsten byder en, du kender, på en kop helt almindelig filterkaffe og en samtale uden filter.Lyt til flere podcasts på http://folkekirken.dk/podcast