Orientering: Partileder stoppet af politiet - 18. jun 2022

De frie grønnes leder Sikandar Siddique har lagt en video op, hvor han er blevet stoppet af politiet til Folkemødet på Bornholm. Etnisk profilering, hævder han selv. Er du for fin til at tale med politiet, spørger en politisk modstander. Vi ser nærmere på episoden, der genrejser spørgsmålet om, hvorvidt der er etnisk profilering hos dele af dansk politi. "En ny verden med nye muligheder" er overskriften på det årlige økonomiske topmøde i den russiske by Sankt Petersborg. Topmødet har haft et hav af udenlandske gæster, men ingen store navne fra vesten. Vi ser nærmere på præsident Putins tale og forsøg på at finde veje ud af isolationen fra vesten. De danske børn i fangelejren al-Roj i Syrien får det dårlige og dårligere. Det konkluderer et hold af danske speciallæger, der for nylig har besøgt den kurdisk kontrollerede lejr. Her har de undersøgt tre af de danske børn, som sammen med deres mødre er fanget i lejrene. Vi ser nærmere på lægernes konklusioner og på, hvordan de kurdiske myndigheder håndterer de syge børn. Vært: Astrid Berg. Redaktion Alexzander Lundquist Thomsen og Orhan Gökcen. www.dr.dk/orientering

Om Podcasten

Verdenssamfundets vedtagne sandheder falder i hastigt tempo fra hinanden, institutionerne er i opløsning, klimaet rækker ind i alt, og politiske slagord trumfer vores love. To gange om ugen undersøger vært Kaspar Colling Nielsen bevægelserne bag tidens største nyhedshistorier.