Påstand mod påstand: Kan man trække en påstand tilbage? - 4. aug 2021

For første gang i programmets historie skal der muligvis trækkes en påstand tilbage. I går blev det bekræftet, at Århus er den by i Danmark, hvor det er sværest at finde gratis parkering. Men vent - er Frederiksberg en selvstændig by? Vi skal selvfølgelig også holde sommerstemningen kørende med lytterpåstande. Frank påstår, at det kan betale sig at holde køleskabet åbent, når man hælder mælk i kaffen. I anden time har vi en ægte påstand mod påstand. Vennerne David og Nick kan ikke blive enige. Smager danske eller spanske jordbær bedst? Vi er klar på at finde svar. Værter: Martin Plauborg og Sebastian Johan Lund. Redaktør: Oliver Bøttner.

Om Podcasten

Verden er fuld af påstande! I 'Påstand mod påstand' finder vi ud af, hvilke påstande der passer, og hvilke der er varm luft. Og uanset om påstandene kommer fra lytterne eller fra politikere, står Martin og Sebastian klar til at kæmpe mod uret for at be- eller afkræfte dem. Værter: Martin Plauborg og Sebastian Lund.