Mødommen er taget på Dansk Folkeparti

Selv om der har været juleferie i dansk politik, er der masser at tale om i den første udgave af Avisen Danmarks politiske podcast – ’Politik med Løvkvist & Dall’. Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, er ganske opsigtsvækkende blevet frikendt for dokumentfalsk og EU-svindel, men partiets mødom er blevet taget, mener den ene halvdel af Avisen Danmarks politiske makkerpar – Kasper Løvkvist og Casper Dall. Derudover vender de to politiske nørder naturligvis statsministerens nytårstale og de nye ministre, som blev udnævnt lige før jul. For har Jakob Ellemann-Jensen solgt Venstre alt for billigt?

Om Podcasten

En podcast for politiske nørder: Få stillet din Christianborg’ske nysgerrighed med Avisen Danmarks politiske redaktør Casper Dall, der gør dig klogere på dansk politik.