2:2 - Johan Olsen og Pink Floyd "The Wall"

Magtens Korridorers forsanger Johan Olsen elsker stadig Pink Floyd albummet ”The Wall”. Men efter at have lyttet intenst til albummet i sine teenageår, blev han nødt til at holde en pause fra The Wall. En pause der skulle vise sig at vare næsten 20 år. I denne anden del af ugens Portrætalbum udsendelse kan du høre hvorfor der gik 20 år før Johan satte den på pladespilleren igen. Og midt i udsendelsen, så dukker et gammelt atomspøgelse fra Den Kolde Krig op igen og skaber frygt i Johans hjerte og stemme. Sendt første gang d. 02.09.2022 Udsendelse nr.: 34 Vært: Anders Bøtter Klip og lyddesign: Emil Germod Medvirkende: Johan OlsenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

’Portrætalbum’ er et musikalsk portrætprogram, hvor musikformidler Anders Bøtter hver uge har nogle af Danmarks største tv-værter, sportsstjerner, forfattere, politikere, skuespillere, musikere, komikere og andre levemennesker i studiet til en snak om et musikalbum, der har en helt særlig betydning for dem. Vi kommer tæt på ugens gæst gennem musikken, når Anders og gæsten sammen tegner et portræt af både albummet og dets betydning for gæsten. Samtidig sættes albummet ind i en større fortælling om den musikalske, kulturelle og politiske samtid, det er udgivet i. ’Portrætalbum’ giver dig levende og personlige samtaler, som tegner et anderledes portræt af ugens gæst og det album, gæsten har taget med. Lyt med hver fredag kl. 17-19 på Radio4.  'Portrætalbum' vandt prisen som årets musikprogram ved Prix Audio 2023.