041 Vanvidsbilisme – Ole Birk Olesen

23. marts i år vedtog Folketinget en ny lov mod vanvidsbilisme, som gør det muligt for politiet at konfiskere bilen, hvis føreren kører vanvidsbilisme. Loven blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget, hvor kun Radikale og LA stemte imod.18. maj skrev jeg et indlæg i Børsen om den nye lov, hvor jeg argumenterede for, at selvom der er al mulig grund til at straffe vanvidsbilister, så løser den nye lov ikke formålet. Det indlæg fik mange kommentarer, for vanvidsbilisme er noget, mange ønsker at komme til livs. Men er den nye lov det rigtige værktøj? Det taler jeg med Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance om i denne episode.Optagelsen er lavet 1. juni 2021.

Om Podcasten

Mængden af love og regler i Danmark vokser med næsten uhyggelig hastighed, så der i dag er tre gange så mange statslige regler som i 1989. Hvis denne udvikling fortsætter, vil der være 20 gange så mange regler, når du dør, som da du blev født. Men hvad betyder det for det danske samfund og den enkelte danskers liv, når staten gennem påbud og forbud blander sig i næsten alt? I Regelstaten forsøger jeg - gennem samtaler med eksperter, meningsdannere med mere – at gøre os alle klogere på, hvordan de mange regler påvirker vores samfund, og hvad de betyder for din og min hverdag. Vært: Jonas Herby, cand.polit og specialkonsulent i tænketanken CEPOS. Jonas er bl.a. fast skribent på Børsen og Altinget.dk. Du kan følge Jonas på Twitter og Facebook. Redigering: Casper Klein