Michael Møller om fakta og fordomme om bankerne og den finansielle sektor

Er banksektoren grådig? Tjener banksektoren for meget? Er negative renter urimelige? Nej, mener Michael Møller, der er Martin Ågerups gæst i dette afsnit af Samfundstanker. Michael Møller er økonom og professor ved Institut for Finansiering ved CBS. Derudover har han siddet i forskellige offentlige kommissioner og været medlem af Nationalbankens bestyrelse. Samtalen tager udgangspunkt i Erhvervsminister Simon Kollerups Facebook opslag, hvori han skriver: ”Det bliver simpelthen for grådigt, når bankerne leverer store overskud, men alligevel fortsætter med at pålægge negative renter på flere og flere danskere”. Dernæst sætter afsnittet fokus på skepsissen omkring bankernes profit, den finansielle sektors rolle under finanskrisen, størrelsen af den finansielle sektor samt frafaldet af sigtelsen mod Danske Banks tidligere administrerende direktør Thomas Borgen. Afsnittet skildrer en alternativ opfattelse af bankerne og den finansielle sektor end den almindelige negative anskuelse, der hersker i folkemunde og blandt den politiske venstrefløj.  Kontakt til podcastvært Martin Ågerup: martin@CEPOS.dk   Links:Kollerup, Simon (2021) ”Grænsen for negative renter i banken er nået”, Facebook, 26. april: https://www.facebook.com/simonkollerup/. Møller, Michael og Nielsen, Niels C. (2021) Fakta og fordomme om finanssektoren (Frederiksberg: Samfundslitteratur). Optagelsen er lavet: 2. maj 2021.

Om Podcasten

I Bag Om Nyhederne fører CEPOS' ekspertpanel dig hver uge dybere ned i substansen af de vigtigste aktuelle dagsordner i medierne. Programmet sætter fokus på vinkler der har været glemt, underbelyst eller misforstået, og slutter hver uge med den prestigefyldte kåring af ’Ugens Lyspunkt’ samt den mindre prangende ’Ugens Skævert’.